Ved udskrift så prøv at blokke det der ønskes udskrevet

1. Information om vandkvalitet

2. Sådan læses en vandanalyse

3. Referat fra generalforsamlinger

 

1. Information om vandkvalitet

Information til interessenter og forbrugere af vand fra Jyderup Østre Vandværk.

Vandværkerne i Danmark er ved ”Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001” blevet pålagt at give forbrugerne en del informationer om vandkvalitet, antal prøver med mere.

Her er også alle relevante oplysninger om adresser og telefonnumre på bestyrelsen.

Jyderup Østre Vandværk leverer vand til de forbrugere der bor nord for Skovvejen i Jyderup, det vil sige Ellebjerg området, Holbækvej fra broen ved biblioteket, Gl. Jyderup, Høedvej, Aggersvoldvej, Degnehusene, Høed, Elmegården, Køllevej, Tornved samt Dønnerupvej.

For at sikre forbrugerne vand i alle situationer, er vi ringforbundet med Mørkøv Vandværk, Stigs Bjergby Vandværk samt Jyderup Stationsby Vandværk.

Vi henter vand fra 2 boringer i Jyderup. Den ene ligger i beplantningsbæltet ved Elmegården, den anden ligger i hjørnet af grusbanen ved Jyderup Hallen. Vi har en indvindings tilladelse på 445.000 m3 heraf er de 239.000 m3 en eksport tilladelse i forbindelse med den planlagte eksport af vand til Kalundborg. I 2001 blev der solgt 135.953 m3 til forbrugerne.

Vandbehandlingen sker på vandværket efter forskrifterne og vi har den kapacitet på værket, der er nødvendig.

Alle analyser er fortaget af analysevirksomheden Dons har ikke givet anledning til nogle bemærkninger eller til at værket skulle igangsætte forholdsregler for at sikre forbrugerne rent drikkevand.

Kvaliteten er i orden, alle grænseværdierne er overholdt. Hvis du vil vide mere om de enkelte kontrolanalyser, kan de ses på vores hjemmeside. Klik på vandanalyser.

Vores vand skal kontrolleres 4 gange årligt, hvilket det også bliver.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til formand Mogens Justesen eller kasserer Niels Olsen

Med venlig vandhilsen

Mogens Justesen

 

 

 

2. Sådan læses en vandanalyse

 På hjemmesiden under  VANDANALYSER er indscannet de seneste
 analyseresultater. Som en vejledning for bedre forståelse af analyseresultaterne
 anbefales det et læse nedenstående. Man kan også læse i bekendtgørelse
 nr. 871 af 21. sep. 2001.

Vejledningen er under opbygning, hvorfor vejledningen endnu ikke er komplet.
Niels Olsen 10.9.2002

Tidligere var vandkvalitetskrav opdelt i vejledende værdi og højst tilladelig værdi. Nu er der kun en grænseværdi, kaldet vandkvalitetskrav.

 Drikkevandets hovedbestandele.

Farvetal.

Et højt farvetal er udtryk for at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af organisk stof . Afgang værk max. 5 mg Pt/l, dog kan 10 mg Pt/l tillades, hvis farven skyldes humus
Ledningsnet: max. 15 mg Pt/l.

Turbiditet.

Ordet turbiditet kan på dansk kaldes uklarhed og måles i enheden FTU = Formazin Turbidity Units, der refererer til nogle standardopløsninger med formazin. Høj turbiditet betyder, at vandet er uklart. Uklarheden kan måske ikke umiddelbart registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler – kolloider. Hvis det behandlede vand har for højt jern- eller manganindhold, vil det også registreres som forhøjet turbiditet.
Afgang værk max: 0,3 FTU
Ledningsnet Max :1 FTU

Lugt og smag.

Drikkevand skal være velsmagende og frit for lugt, bortset fra lugt og smag af eventuel klor. Lugt og smag angives på vandanalysen som en subjektiv bedømmelse, men den vurderes af rutinerede medarbejdere fra laboratoriet.

Temperatur.

For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Det bør tilstræbes, at vandet højst er 12 grader C ved taphanen.

PH.
Ph er udtryk for vandets surhedsgrad, således at en PH-værdi på 7 svarer til neutral reaktion, ved lavere pH er vandet surt, ved højere pH er vandet alkalisk.

Ledningsevne.
Ledningsevne eller konduktivitet er et udtryk for vandets indhold af opløste salte og benyttes som en hurtigmetode til kontrol af saltindhold. Minimum 30 mS/m.

Calcium.
Calcium er en hårdhedsdanner sammen med magnesium, og der stilles ikke separate krav, men indholdet bør ikke overstige 200 mg/l. Calcium er ikke skadeligt for helbredet - snarere tværtimod

Magnesium.
Magnesium er også en hårdhedsdanner - for højt indhold kan give en bitter smag og virker svagt afførende. Max. 50 mg/l.

Hårdhed, totalt.
Som nævnt bestemmer calcium og magnesium vandets totale hårdhed. Et stort indhold giver hårdt vand, et lille blødt vand. Blødt vand giver korrosionsproblemer, mens hårdt vand medfører større sæbeforbrug og kalkudfældning. Bør ligge mellem  5  og  30 dH. ( 0-4 meget blødt, 4-8 blødt, 8-12 middelhårdt, 12-18 temmelig hårdt, 18-30 hårdt, over 30 meget hårdt). På de obligatoriske prøver måles der normalt ikke for dette, men det kan oplyses,  at vandet i Jyderup Østre Vandværk må betragtes som temmelig hårdt,  da målinger herfor sædvanligvis ligger på 16-17.

Natrium.
Forhøjet natriumindhold giver saltsmag og indvirker muligvis på blodtrykssygdomme. Max. 175 mg Na/l.

Kalium.
Kalium i drikkevand kan være tegn på forurening, men der er ikke sundhedsmæssige eller smagsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold. Max. 10 mg K/l.

Ammonium.
Forekomst af ammonium kan være tegn på forurening, men kan også være manglende filtrering eller ukorrekt vandbehandling. Max. 0,05 mg / l. Et højt ammoniumindhold har ingen sundhedsmæssig betydning, men indhold over max. værdi, kan virke fremmende på væksten af uønskede bakterier i ledningsnettet.

Jern, Fe.
Jern skal fjernes i vandbehandlingen på vandværket. Ulemperne ved for højt indhold er: udfældninger i ledningsnettet, misfarvet tøj ved vask, brune aflejringer på armaturer og kummer, dårlig smag og uklart, gult vand. I visse typer grundvand er jernet bundet, så det vanskeligt kan fjernes på vandværket. Forhøjet jernindhold er ikke sundhedsskadeligt. Max. 0,2 mg Fe/l.

Bicarbonat HCO  3
Bikarbonat har betydning for vandets forbigående hårdhed d.v.s. den del af den totale hårdhed, som kan fjernes ved kogning - udfældes som kedelsten. Bør max indeholde 100 mg/l.

Klorid, CI.
Højt kloridindhold følges næsten altid af højt natriumindhold. Højt kloridindhold kan give korrosion i ledningsnettet, tæring i varmtvandssystemer.
Max. 250 mg CI/l.

Sulfat, SO
Højt sulfatindhold kan give smagsproblemer. Kan sammen med højt magnesiumindhold virke som afføringsmiddel. En stigning i sulfatindholdet kan skyldes en kraftig pumpning i boringen med deraf følgende sænkning af grundvandsspejlet. Sulfat kan under iltfri forhold (f.eks. i varmtvandssystemer) reduceres til den ildelugtende og giftige luftart svovlbrinte.
Max. 250 mg / l.

Nitrat, No 3.
For stort indhold af nitrat i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt, navnlig for spædbørn. Nitrat omsættes i fordøjelseskanalen til nitrit. Nitrit binder ilten i blodet og giver blåfarvning af hænder og læber. For højt indhold kan være tegn på forurening, eller nedsivning af kunstgødning gennem jordlag.
Max. 50 mg NO / l

Nitrit  NO 2
Hvis nitrit påvises i frisk prøve af råvand, er det tegn på forurening. Hvis det påvises efter vandbehandlingen, kan det skyldes fejlbehandling f.eks. i forbindelse med fornyelse af filtermaterialet.
Max. 0,10 mg

Fosfor,  P
Tilstedeværelse af fosfor kan skyldes forurening af boringen med overfladevand. I dybe boringer vil en del af jernet være bundet som fosfat, som i så tilfælde skal opfanges i filtrene.
Max. 0,15 mg  p/l

Fluorid  F.
Fluorid indbygges i skelet og i tænder. Fluorid har en gunstig virkning på tandemaljen og forebygger huller i tænderne. Til gengæld anses et for højt indhold at være sundhedsskadeligt.
Max. 1,5 mg  F / l.

Ilt  O, 2
Råvand er normalt iltfrit. På vandværket iltes vandet, hvorved jern og mangan omdannes til tungtopløselige forbindelser som filtreres fra. Iltindholdet giver vandet en frisk smag og hindre vækst af uønskede bakterier i ledningsnettet.
Min. 5  mg / l.

Aggressiv kuldioxid  CO 2.
Grundvand fra kalkfattig jord indeholder overskud af kuldioxid, som nedbryder den beskyttende kalkbelægning på indersiden af vandrørerrne. Ved passende vandbehandling kan den aggressive kuldioxid fjernes.
Max. 2  mg / l.

Svovlbrinte,   H 2 S.
Svovlbrinte er en ildelugtende luftart (rådne æg) som findes i visse grundvandsmagasiner. Kan fjernes under vandbehandlingen ved kraftig luftning af vandet.
Max. 0,05 mg / l.

Metan   CH 4
Metan er en lugtløs eksplosiv luftart, der forekommer i råvandet. Den skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved luftning eller blæsning, da den kan give visse bakterologiske problemer i vandværket og hos forbrugere. Mentanbakterier er ikke sygdomsfremkaldende, man kan danne geleagtige klumper, som kan stoppe vandhaner og filtre.
Max. 0,01 mg / l.

Nikkel,  Ni
Nikkel er et tungmetal. Nikkelforbindelser er generelt letopløselige, og kan derfor opløses fra jordlagene og transporteres med vandet gennem jorden til grundvandet. På grund af et stadigt stigende antal personer med nikkelallergi, er det relevant at kortlægge nikkelforekomsterne.
Max. i ledningsnettet  50 ug, Ni
Max. på vandværket 20 ug, Ni

Colioforme bakterier.
Er i sig selv ikke sygdomsfremkaldende, men påvisningen af disse bakterier tages som et tegn på mulig forurening.
Max. i.m. pr. 100 ml.

Kimtal ved 37 grader.
Bakterier der kan vokse ved legemstemperatur kan være sygdomsfremkaldende, hvorfor det ikke kan accepteres i godt drikkevand.
Max 20 pr. ml.

Kimtal ved 22 grader.
Dette kimtal er udtryk for antallet af kuldeelskende bakterier, jord-, vand -, og forrådnelsesbakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen, og som lever af vandets indhold af organisk stof. De er sjældent sygdomsfremkaldende.
Max. 200 pr. ml.

 

3. Referater  fra generalforsamlinger

 

Bestyrelsens beretning for 2010

 

 

 

J Y D E R U P   Ø S T R E   V A N D V Æ R K

a. m. b. a.

 

 

 

Referat fra ordinær generalforsamling afholdt I Jyderup Hallen den 9. marts 2010.

 

Til generalforsamlingen var fremmødt 7 personer heraf 6 fra bestyrelsen. (Anders Vedel var forhindret p.g.a. ferie)

 

Formanden bød velkommen og efter forslag fra bestyrelsen blev Bruno Jentoft valgt som dirigent.

 

Dirigenten takkede for valget og konstaterede – uden indsigelser - at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

 

Herefter fortsatte man til vedtægternes øvrige punkter omkring afvikling af generalforsamling som følger:

 

1. valg af dirigent.

Se ovenfor

 

2. bestyrelsens beretning.

Formanden aflagde beretning – der henvises til den skriftlige beretning.

Der blev efterfølgende stillet uddybende spørgsmål omkring afsnittet omkring den udarbejdede rapport omkring evt. renovering af vandværket – tilbygning eller nybygning. Formanden oplyste at, vandværket inden for et ikke nærmere fastsat åremål havde behov for en større renovering, hvilket var baggrund for at bestyrelsen havde fået foretaget en teknisk gennemgang af værket. Denne foreløbige gennemgang pegede på tre muligheder, enten ombygning af nuværende værk, helt nyt vandværk på eksisterende grund eller nybygning et andet sted.

Bestyrelsen blev opfordret til at undersøge muligheder for evt. samarbejde med andre værker.

Beretningen blev enstemmigt godkendt.

 

3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse – der henvises til regnskabet.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt

 

4. Budget for det kommende år forelægges til godkendelse

Bestyrelsens budgetforslag havde indregnet en årlig merindtægt på kr. 175.000. ( 1 kr. pr. m3 på den variable afgift og kr. 50,- pr. år for den faste afgift). Dette er nødvendiggjort for at imødegå prisstigninger på omkostningerne, der har været siden 1. januar 2006, da taksten havde været uændret siden da. Derudover forventes det, at  kommende målerudskiftninger overgår til digitale målere, som kan fjernaflæses. Disse koster ca. 1.500 pr. måler, hvilket er væsentligt mere end de traditionelle målere. Derudover kan der - jvf. formandens beretning  - forventes øgede vedligeholdelsesudgifter.

Budgettet blev enstemmigt godkendt.

 

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

På valg var Leif Hansen, Hans-Henrik Nielsen og Niels Olsen. Disse var alle villige til genvalg og blev valgt uden modkandidater.

 

6. Valg af suppleanter til bestyrelsen

Nuværende suppleanter Per Rasmussen og Steen Hjorth-Hansen blev genvalgt.

 

7. Valg af revisor og suppleant.

Nuværende revisorer Lisbeth Reker og Sofie Vaarbjerg blev genvalgt. Suppleant Lilian Pedersen blev genvalgt.

 

8. Behandling af indkomne forslag

Der var ikke indkommet forslag

 

9. Eventuelt

Ingen bemærkninger.

 

Formanden takkede dirigenten og hævede generalforsamlingen kl. 20,15.

Således passeret.

 

Bruno Jentoft – dirigent                                              Referent Niels Olsen

 

 

 

 

 

Jyderup Østre Vandværks bestyrelses beretning for året 2009.

 

Sidste år havde vi en indledning hvori Klods Hans var en person, som vi i Jyderup Østre Vandværk kunne sammenligne os med.  I forhold til året 2009 har vi ikke lige nogle ideer til, hvem vi skal se imod for at finde en eventyrperson, som ligner vores vandværk, så det undlader vi.

 

Som bekendt blev vi i 2008 nummer 2 i Vand Grandprix. I februar måned blev så gevinsten, som er en vand skulptur, sat op i Jyderup Hallen. Vi er meget glade for, at Jyderup Hallen sagde ja tak til at modtage skulpturen, men vi er ikke så glade for at den efterfølgende er sat i stå, således at vandet ikke pt. løber rundt. Hallen siger, at det skyldes for mange små pilfingre. Det må vi have en løsning på, ellers må vi så overveje, hvad de skal ske.

En udløber af Vand Grandprixet var at vi forærede Jyderup Kommune Skole et køleanlæg til at sætte på vandet, så børnene kan få godt koldt vand i de vanddunke som vi også donerede til skolen. De var meget glade for gaven.

 

I foråret 2009 fik gennem en ekstraordinær generalforsamling skiftet selskabsform fra at være et interessent selskab til at være et a.m.b.a. selskab.  Det var en ændring som var nødvendig i forhold til fremtiden, da vi ellers risikerede at skulle bruge mange ressourcer, idet en lovændring / fortolkning har sagt at vi skal have tilsagn fra alle interessenter samt navn og cpr.nr. hvis værket skulle lave ændringer, som ikke kunne klares på en generalforsamling eller en ekstraordinær generalforsamling. Nu skal vi bare have skiltet om oppe ved værket, men vi venter lige til det bedre vejr. På den samme ekstraordinære generalforsamling var der også et andre par paragraffer, der blev ændret som konsekvensrettelser.

  

Vi har i 2009 ikke fået lavet de store ting på vandværket, det drejer sig mest om teknik og IT. Vi har i bestyrelsen hele tiden en ide om at være på forkant med udviklingen, så vi har fået skiftet 350 målere. En ekspert i vandværker har gennemgået vores vandværk og er fremkommet med en rapport som danner grundlag for det videre arbejde med en udbygning, tilbygning eller nybygning.

I den forbindelse har vi tilskrevet Holbæk Kommune om mulighederne for at erhverve jord omkring vandværket samt på Elmegården.

 

Vi har i løbet af året ikke haft brud af nævneværdig størrelse, vi har haft 2 små brud til i alt 27.000 kr., ligesom det også i forhold til nye interessenter har været et stille år. Vi har i det forløbne år fået 3 nye tilslutninger så vi nu har 1105.

 

Antallet af ejerskifter er i sagens natur heller ikke eksploderet i 2009, med den nuværende økonomiske krise er der ikke gang i mange salg. Vi har i 2009 i alt haft 25 flytteopgørelser og mange af dem dækker over at huse bliver lejet ud, frem for at de bliver solgt.

På trods af krisen har vi ikke set i boom i antallet tvangsaktioner med et tab for os til følge. Vores kasserer vil give jer tallet for tab i 2009.  

 

Vi har i 2009 solgt 118.563 m3 til egne forbrugere og solgt 103.470 til Vandfællesskabet Nordvestsjælland. Totalt salg i alt 222.033 m3. Igen i 2009 har spildet være forholdsvis lille, det er godt for værket. Spildet var på 6.858 m3 og i % er det 5,7.

 

I forhold til taksbladet har vi ikke haft stigninger på vand og den faste afgift i en del år, men i år kommer bestyrelsen med et forslag om stigning på både fast afgift og m3 pris. Årsagen er at vi gerne vil have lidt mere at gøre godt med i forhold de udfordringer som vi ved kommer på det økonomiske område, uanset om vi bygger om, til eller bygger nyt, ligesom vi har en plan om at overgå til elektroniske målere der kan fjernaflæses.

 

Forbrugere har i flere år haft mulighed for at taste deres forbrug ind via hjemmesiden eller pr. telefon, det bruger mange og i år har vores teknik ikke drillet os. Vi ser gerne at vores forbrugere gør brug af selvbetjeningsmulighederne.

 

Voldgiftssagen mod VN fik 2009 en afslutning. Efter lange og vanskelige forhandlinger endte sagen med et forlig. VN blev dømt til at betale for manglende aftag i 2007. I forhold til 2008 indgik vi et forlig, som gik på VN i 2009, og de to følgende år skal aftage ekstra 33.000 m3. Forliget var ikke et der gjorde os meget tilfredse, men sagen havde også trukket mange tænder ud hos os i bestyrelsen og vi havde stor lyst til at slutte sagen. Vores overraskelse over at VN sagde tak for det indgået forlig, ved at opsige leveringsaftalen med de 3 år som kontrakten siger, var jo selvsagt stor hos os. Bestyrelsen har indtil videre valgt at tage opsigelsen til efterretning, og så må vi se om ikke der kommer en mulighed for genoptage leveringen af vores gode vand til VN også efter 1. januar 2013, vi vil nemlig gerne leverer vand til VN, de vil jo bare ikke have vores.

 

På det lokale plan er der i 2009 stort set ikke sket noget som helst. TVK holdt deres repræsentantskabsmøde og det var det. Vandrådet i Holbæk Kommune lever stille, så de lever nok godt.

Her vil vi gerne genbruge vores tekst fra sidste års beretning og der sagde vi ” Men hvis vi skal blive i de gamle ordsprog og mundheld, så kunne vi jo sige at intet nyt er godt nyt, det er desværre bare ikke sådan at det er.  Med de store tiltag der er på vandområdet er der nu mere end før brug for at samarbejde og udveksle erfaringer.” Dette citat er ikke blevet mindre aktuelt siden sidste år. Et andet ordsprog siger jo, at man tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke og spise.

 

Fra vores egen lille verden er det sådan at Jyderup Østre Vandværk i efteråret 2009 havde eksisteret i 75 år. Da det er svært at fejre et vandværk, valgte vi at belønne vores bestyrelse og revisorer med en tur i teateret samt lidt spiseligt i København. Det blev en hyggelig dag, og vi kan jo overveje at gøre det ved vores 100 års dag også.

 

Vi er ikke ret mange her i dag og en henvendelse fra Venstrebladet om tilslutningen til vores generalforsamling har afstedkommet, at vi kunne overveje at udlodde en gave blandt de fremmødte næste, for at se om vi kunne trække andre end bestyrelsen og Bruno.

 

Til sidst en tak til vores samarbejdspartnere, samt et løfte om at vi også i 2010 vil lægge os i selen for at give vores forbrugere rent og godt vand i 2010.

 

Det var bestyrelsens beretning for 2009. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Referat  af  ekstraordinær  generalforsamling  den 30.04.2009

 

Fraværende bestyrelsesmedlemmer: Erik Petersen.

Tilstede var de øvrige bestyrelsesmedlemmer samt Lotte Skovgaard Jørgensen.

 

Formanden bød velkommen og begrundede generalforsamlingens afholdelse med, at der på den ordinære generalforsamling afholdt den 19.03.2009 var vedtaget ændringer af selskabets vedtægter, men at der ikke på denne generalforsamling var mødt 2/3 af de stemmeberettigede, jfr. vedtægternes § 9 stk. 3.

 

Ad 1: Som dirigent foreslog formanden Lotte Skovgaard Jørgensen: Valgt.

           Dirigenten konstaterede generalforsamlingens lovlighed uden indsigelser.

 

Ad  2: Vedtægtsændringerne vedtaget på den ordinære generalforsamling den 19.03.2009 var:

 

§ 1: Selskabet, der er stiftet den 2. oktober 1934, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Jyderup Østre Vandværk  A.m.b.a.

 

Selskabet har hjemsted i Holbæk kommune.

 

§ 4: 2. linie...... er fastsat af Holbæk kommune.

 

§ 5: For enhver af selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne alene med den i selskabet indskudte kapital. Ethvert medlem indtræder med alle de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af værkets regulativ og takstblad – herunder betaling af anlægsbidrag samt af nærværende vedtægter.

Såfremt et medlem overdrager sin ejendom, er medlemmet – ved dødsfald medlemmets bo forpligtet til at drage omsorg for, at den nye ejer indtræder i medlemmets forpligtelser over for selskabet. Når selskabet modtager meddelelse om ejerskifte, ophører medlemmets rettigheder og forpligtelser over for selskabet.

 

De foran på den ordinære generalforsamling den 19.03.2009 vedtagne vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget på denne ekstraordinære generalforsamling.

 

Bestyrelsen sørger for den nærmere gennemførelse af vedtægtsændringerne, jfr. notat af den 29.04.2009.

 

Generalforsamlingen slut kl. 20,00

 

Således passeret

Som dirigent:

 

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den19.03.2009.

Fraværende bestyrelsesmedlemmer: Ingen.

Formanden bød velkommen.

Ad 1: Som dirigent foreslog formanden Bruno Jentoft. Valgt.

Dirigenten konstaterede generalforsamlingens lovlighed uden indsigelser.

Ad 2: Bestyrelsens beretning: Formanden fremlagde beretningen, jfr. den skriftlige beretning.

Beretningen godkendtes.

Ad 3: Regnskab: Kassereren omdelte og fremlagde det reviderede regnskab, som godkendtes.

Ad 4: Budget for 2009: Kassereren omdelte og forlagde budget, som godkendtes med uændret m3

pris 4,- kr. Følgende tilslutningsbidrag godkendes:

Hovedanlægsbidrag pr. part i 2009 prisniveau: Kr. 10.361,-

Forsyningsledningsbidrag:

Inden for byskilt: For 1. hus, rækkehus Kr. 8.784,-

Uden for byskilt: Efter regning.

Hvis forudsætningerne for et betalt anlægsbidrag ændrer sig som følge af senere om- eller

eller tilbygning, eller ændret anvendelse af ejendommen, skal der betales forøget anlægs-

bidrag, der svarer til ændringerne, jfr. Regulativet § 12.8.

Ad 5: Valg af medlemmer til bestyrelsen. På valg var:

Christian Pedersen, Mogens Justesen, Erik Petersen og Anders Vedel.

Valgt blev: Christian Pedersen, Mogens Justesen, Erik Petersen og Anders Vedel.

Ad 6: Valg af suppleanter til bestyrelsen. På valg var:

Per Rasmussen - Steen Hjort Hansen, som var villige til genvalg. Ingen yderligere forslag.

De nævnte blev genvalgt.

Ad 7: Valg af revisorer og suppleant: På valg var:

Revisorer: Lisbeth Reker - Sofie Vaarbjerg. Suppleant: Lilian Pedersen. Alle var villige til

genvalg. Ingen yderligere forslag. De nævnte blev genvalgt.

Ad 8: Indkomne forslag: Vandværket har hidtil været et interessentskab, men bestyrelsen foreslår at

selskabs formen ændres til et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.), da alle interes-

senternes personnumre ellers skal indhentes og indberettes. Følgelig foreslås §§ 1,4 og 5 affat-

tet således:

§ 1: Selskabet, der er stiftet den 2. oktober 1934, er et andelsselskab med begrænset ansvar,

hvis navn er Jyderup Østre Vandværk A.m.b.a.

Selskabet har hjemsted i Holbæk kommune.

§ 4: 2. linie ....... er fastsat af Holbæk kommune.

§ 5: For enhver af selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne alene med med den i sel-

skabet indskudte kapital. Ethvert medlem indtræder med alle de rettigheder og forpligtelser,

der fremgår af værkets regulativ og takstblad – herunder betaling af anlægsbidrag samt af

nærværende vedtægter.

Såfremt et medlem overdrager sin ejendom, er medlemmet – ved dødsfald medlemmets bo

forpligtet til at drage omsorg for, at den nye ejer indtræder i medlemmets forpligtelser over

for selskabet. Når selskabet modtager meddelelse om ejerskifte, ophører medlemmets ret-

tigheder og forpligtelser over for selskabet.

Bestyrelsens forslag blev vedtaget med alle de mødenes stemmer. Da ikke 2/3 af de stemme-

berettigede var til stede, skal forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der

skal indkaldes af bestyrelsen til afholdes inden 2 måneder, jfr. Vedtægternes § 9.

Ny generalforsamling til endelig vedtagelse af ovennævnte fastsattes til den 30.04.2009 i

Jyderup Hallen: Mogens sørger for at bestille lokale og annoncering.

Ad 9: Eventuelt: Kassereren oplyste, at ca. halvdelen af indberetninger af målerstande sker

pr. telefon eller internet.

Generalforsamlingen slut kl. 21.

Således passeret

Som dirigent:

 

Bruno Jentoft ref: Anders.

 

 

 

Jyderup Østre Vandværks bestyrelses beretning for året 2008.

Den der lever stille lever godt er et gammelt ordsprog som nok har en vis relevans i forhold til vores lille vandværk. Der er også et gammelt ord der siger at man skal så gruelig meget igennem før de bliver godt, det er jo nærmest ligesom med Klods Hans.

Året 2008 har været året hvor vi både har levet stillet og godt, men også har følt os som Klods Hans. Vi endte ikke med det halve kongerige, men så dog i hvert fald med at have det næst bedste vand ved vand Grandprix 2008. Det vender vi tilbage til. Først lidt om den daglige drift.

Vi har i 2008 fået udbedret taget på vores rentvands beholder efter at vi tidligere har fået den gennemfotograferet og undersøgt af en dykker fra et specialfirma. Vi har nu fået noget mere hældning på taget og det kan nu holde i mange år. Vi har også planlagt en større renovering af filtrene, som er pågået her i staren af året.

Vi har i løbet af året ikke haft brud af nævneværdig størrelse, vi har haft 4 små brud til i alt 41.188 kr., ligesom det også i forhold til nye interessenter har været et stille år. Vi har i det forløbne år fået 8 nye tilslutninger så vi nu har 1102. Med den nuværende økonomiske krise ser 2009 heller ikke ud til at blive et år hvor der vil blive stormløb på vores vandværk for at betale for tilslutning. For nuværende er der få ledige grunde i Jyderup Nord samt et projekt i støbeskeen for det tidligere kommunekontor og landbocenter. Ellers vil der skulle laves nye udstykninger, og det er der ikke udsigt til i vores krystalkugle.

Vi har i 2008 pumpet 125.352 m3 ud til egen forbrugere, solgt 4.583 til Stigs Bjergby Vandværk og solgt 19.930 til Vandfællesskabet Nordvestsjælland. Alt i alt 149.865. I 2008 har vi fået styr på spildet og det er glædeligt. Vi ligger på 4,3 % og det er fint.

Af andet der er hændt i løbet af året, så har vi haft det første store tilsyn fra Holbæk Kommune. De har fået et eksternt firma til at lave dette tilsyn. Der må vi så nok erkende, at den verden vi var vand til i den gamle kommune var noget anderledes. Ikke for at klynke, det vil ligge os fjernt, men alle sten blev vendt og vi fik efter et par måneders ventet en noget længere rapport end vi var vant til. Men alt i alt var de tilfredse med værkets, såvel som boringernes standard. De har dog haft indvending imod vores takstblad og det er årsagen til at vi fremlægger et nyt taksblad. I forhold til taksbladet er der dog ikke stigninger på vand og den faste afgift. Det handler alene om den betaling der er ved tilslutning til vandværket.

Vi har nu givet forbrugere mulighed for at taste deres forbrug ind via hjemmesiden eller pr. telefon. Der var desværre lidt vrøvl med teknikken, men det skulle der nu være rodet bod på.

Vi har nu haft målere i så mange år, faktisk siden 1995, at vi har besluttet at de 343 ældste nu vil blive skiftet ud.

Sidste år talte vi meget om den kommende voldgiftsag mod VN. De lukkede jo for aftag af vand fra os i juli måned 2007. Da sagen af flere grunde trak ud, kom den først for i oktober måned 2008 og derved blev det en tvist om 2007 og ikke om 2008, idet sagen jo var anlagt i slutningen af 2007. I forhold til hovedspørgsmålet fik vi medhold. VN havde ikke adgang til at lukke for aftag af vand fra os, men til gengæld tabte vi spøgsmålet om deres ret til andel i måleraflæsningsgebyr fra kommunen. Det betød at vi skulle betale små 3000 kr. til VN og de skulle betale 250.000 til os. Dommen betød også at VN skulle begynde at aftage vand fra os igen, hvilket skete i starten af november 2008. Så langt så godt.

 

Vi troede jo så at den manglende betaling for januar til november var ren matematik, det havde dommeren i voldgiften tilkendegivet men kunne jo ikke skrive det i dommen. Men her hoppede kæden af for VN, så nu vurdere vi i bestyrelsen sammen med vores advokat hvad vi skal gøre. Vi havde håbet at vi til denne generalforsamling kunne havet lagt den sag i graven, men sådan er det desværre ikke. Vi synes, at vi anstrenger os for at få en løsning, men føler også at der hos VN og nok især hos direktøren ikke er en reel vilje til at komme videre. Den sidste tvist vi har haft handler om, at vi som medlem af VN ikke kan få adgang til det samlede budget for aftaget af vand fra de enkelte værker, vi kan kun få vores eget budget. Vi kan til tider føle os hensat til at bo i en banan republik, de kan og vil ikke forstå at indgåede aftaler gælder så længe de er aftalt til at vare.

På det lokale plan er det ligeså slemt. Sidste kunne jeg berette, at jeg i forhold til TVK, var jeg i juni 2007 sat af som formand, og som følge deraf trak jeg mig som medlem af Vandrådet i Holbæk Kommune. Jeg vil bare stille og roligt nævne, at der ikke har været møde i TVK siden juni 2007. vi har i bestyrelsen ikke hørt noget om vandrådet heller siden. Men hvis vi skal blive i de gamle ordsprog og mundheld, så kunne vi jo sige at intet nyt er godt nyt, det er desværre bare ikke sådan at det er. Med de store tiltag der er på vandområdet er der nu mere end før brug for at samarbejde og udveksle erfaringer.

Jeg vil slutte med en god historie fra vores lille verden. Som det sikkert er alle bekendt blev vi nummer 2 ved Vandgrandprixet i 2008. Det er meget stolte af og stor ros til Leif, Christian og Anders som stod for det praktiske i henholdsvis Roskilde og København. I forbindelse med at vores vand blev kåret, har vi sponseret en vandkøler og et antal drikkedunke til Jyderup Skole.

 

Præmien fra Grandprixet vil alle kunne se, idet den står ude ved indgangen til Jyderup Hallen.

Vi vil på denne generalforsamling fremlægge forslag om ændret selskabsform samt små ændringer i vores vedtægter.

Til slut en tak til vores samarbejdspartnere, samt et løfte om at I vil komme til at høre mere fra os i år, vi har nemlig 75 års fødselsdag i oktober.

Det var bestyrelsens beretning for 2008.

 

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 27.03.2008.

 Fraværende bestyrelsesmedlemmer: Ingen.

 Formanden bød velkommen.

 Ad 1: Som dirigent foreslog formanden Bruno Jentoft. Valgt.

          Dirigenten  konstaterede  generalforsamlingens lovlighed uden indsigelser.

 Ad 2: Bestyrelsens beretning: Formanden fremlagde beretningen, jfr. den skriftlige beretning.

          Beretningen godkendtes.

 Ad 3: Regnskab: Kassereren omdelte og fremlagde det reviderede regnskab, som godkendtes.

 Ad 4: Budget for 2008: Kassereren omdelte og forelagde budget, som godkendtes med uændret m3

                  pris 4,- kr.

 Ad 5: Valg af medlemmer til bestyrelsen. På valg var:

          Leif Hansen – Niels Olsen – Torben Madsen. Sidstnævnte ønskede ikke genvalg, mens  de

         øvrige var villige til genvalg. Disse blev valgt tilligemed Hans-Henrik Nielsen, Høedvej 23,

         4450 Jyderup

 Ad 6: Valg af suppleanter til bestyrelsen. På valg var:

          Per Rasmussen - Steen Hjort Hansen, som var villige til genvalg. Ingen yderligere forslag.

          De nævnte blev genvalgt.

 Ad 7: Valg af revisorer og suppleant: På valg var:

          Revisorer: Lisbeth Reker - Sofie Vaarbjerg. Suppleant: Lilian Pedersen. Alle var villige til

          genvalg. Ingen yderligere forslag. De nævnte blev genvalgt.

 Ad 8: Indkomne forslag: Et forslag fra bestyrelsen om vedtægtsændringer blev trukket tilbage.

 Ad 9: Eventuelt: Kassereren oplyste, at ca. halvdelen af indberetninger af målerstande sker

          pr.  telefon eller internet.

          Formanden oplyste, at han har tilmeldt vandværket til ”Vandværkernes Grand Prix”

     

Generalforsamlingen slut kl. 20,15.

 

Således passeret                                                             

Som dirigent:

                                                                                                                                                              Bruno Jentoft                                                                                                                                                                                                                                                                             ref: Anders.

   

Formandens beretning:

Bestyrelsens beretning for året 2007 i Jyderup Østre Vandværk ved formanden. 

 

Endnu et år er gået, og det er gået stærkt. Vi har haft et vandår med både store og små ting på dagsordnen.

I det forløbne år er der på den store bane kommet en ny samarbejdspartner. Det er Holbæk kommune. I starten af det samarbejde kneb det noget for Kommunen at det er dem der er partneren og ikke Holbæk Forsyning, som er det kommunale forsyningsselskab. Men efter en indkøringsperiode er det nu på plads og det er vores opfattelse, at det samarbejde nu køre stille og roligt.  Nogen kunne måske indvende, at det går lidt for roligt ovenpå en turbulent start. Vi startede med at få nyt tidspunkt for indberetning af forbrug som nu er senest 1. februar. Det betyder, at vi kan aflæse i perioden fra medio december til medio januar.   Aflæsningen er nu plads med de ændringer, det har medført. Der blev i Holbæk Kommune oprettet et vandråd og i forhold til Vandrådet, må det gamle mundheld, intet nyt er godt nyt være gældende, idet vi ikke har hørt noget fra rådet siden 11. september, hvor vi fik et udkast til nyt regulativ. Dags dato har stadigvæk ikke fået det endelige regulativ.

I forhold til vandrådet, sad jeg som formand for TVK (Tornved Vandværkers Kontaktudvalg) i vandrådet til at starte med. Da de fleste andre i TVK mente, at jeg ikke mere skulle være formand for TVK, syntes vi ikke at jeg skulle sidde i vandrådet. Det er nu Lars Petersen fra Knabstrup Vandværk. I forhold til TVK, har vi heller ikke meget nyt. Vi har intet hørt siden mødet i juni, hvor der blev skiftet formand.

 

Nu må I ikke tro, at vi i bestyrelsen er ude på at være uenige med alle, men vi har gennem alle årene i Vandfællesskabet Nordvestsjælland, som levere vand til Kalundborg, haft mange diskussioner om det ene og det andet. Disse kontroverser kulminerede i juli måned, da VN afbrød for vores levering af vand til VN. De gjorde med udgangspunkt i at vi havde misligholdt leveringsaftalen. VN og vi er uenige hvordan aflæsningsgebyret som vi har fået af Tornved og nu Holbæk Kommune skal behandles. Jeg vil ikke trætte jer med lange og indviklede juridiske problemstillinger, men vil bare sige, at vi ikke mener at et beløb på 2.739 kan være en væsentlig misligholdelse af en kontrakt der for vores vedkommende har et budget på nær ved 600.000 kr.

Vi har derfor anlagt en voldgiftssag for at få en afklaring på spørgsmålet. Hvornår vi har resultatet af den er svært at spå om, men vi ser frem til at få afklaret dette spørgsmål. Vi må dog også i værste tilfælde være forberedt på at en dom går os imod. Det vil uden tvivl betyde at vandet stiger, da der så bliver færre m3 at dele udgifterne på.

Driftmæssigt har 2007 været et godt år for Jyderup Østre Vandværk. Vi har haft et roligt år hvor vi har fået vores rentvandsbeholder filmet af en dykker. Det var et spændende projekt. Det mundede ud i at vi fik sat noget beskyttelse uden på beholderen samt at der i februar måned i år er lagt nyt tagpap på beholderen samt et andet tag. Vi har også fået lagt belægningssten på hele pladsen foran vandværket samt i arealet mellem vandværk og kontorbygning. Et flot men også dyrt arbejde. Vi har i årets løb haft 3 brud til en samlet udgift på 37.119 kr, så det er billigt sluppet.

I forhold til budgettet hænger det godt sammen. Vi kommer ud med et lille overskud. På grund af et brud som løb ud i kloakken har vi desværre i 2007 haft et vandspil. Dog ikke så meget, at vi bliver straffet, men ærgerligt alligevel.

Lidt tørre tal. Den udpumpede vandmængde i 2007 var 209.165 m3, spild 7.568 m3 og heraf solgte vi 121.908 m3 til egne forbrugere og 79.689 til Vandfællesskabet Nordvestsjælland.

Vi har pt. 1.070 forbrugere. Vi har 2007 fået 45 nye tilslutninger, som fortrinsvis er de nye udstykninger i Jyderup Nord men også de mange rækkehuse / andelsboliger ved Skovbrynet.

Sidste år sagde vi, at vi forhold til fremtiden skal regne med færre vandværker. Det bliver nødvendigt med større enheder. Der kommer nye tiltag, som gør at vi bliver nødt til at gøre noget på det område.  Der er på det område ikke sket noget i 2007, men når og hvis der sker noget, vil vi forsøge at være på forkant med udviklingen. Dette sker alene fordi vi hel tiden har for øje, at vi skal sikre vores forbrugere rent og godt vand til så billig en pris som muligt.     

Som vi sagde sidste år er det fortsat bestyrelsens håb, at vi stadigvæk kan leve lidt stille, men gerne sammen med andre til gavn for vores forbrugere.

I forhold til dagsorden har vi nogle ændringsforslag til vedtægterne som vi gerne vil stille. Det meste handler om redaktionelle ændringer, men der er et forslag om at bestyrelsen kommer til at bestå af 5 og at kassereren og vandværkspasseren bliver tilforordnet bestyrelsen.

Vi har også planer om at ændre selskabsform, men da det er lidt mere kompliceret vil det blive sat på dagsordnen på en ekstraordinær generalforsamling.

Til sidst en tak til vore samarbejdspartnere og entreprenører, også dem vi ikke har hørt så meget fra i året der er gået. 

Det var bestyrelsens beretning for 2007.

Mogens Justesen
Formand 

 

Beretning for året 2006 i Jyderup Østre Vandværk ved formanden.   

Et gammelt mundheld siger:" At den der lever stille, lever godt", hvis det står til troende, så lever Jyderup Østre Vandværk rigtigt godt. Især når vi tænker på de stormer eller nærmere orkaner der har ramt et værk i nærheden. Når det er nævnt, så kunne vi godt nogle gange ønske os, at der var mere opmærksomhed omkring vores vandværk. Det er ligesom om at interessen kun er der når der rod og ballade eller som i Køge, noget galt med vandet. Men det er nok ønsketænkning. Så længe vandet løber og er af en god kvalitet, så er alle glade.

Driftmæssigt har 2006 været et godt år for Jyderup Østre Vandværk. Vi har ikke haft nogen reparationer eller anden vedligeholdelse, der har bragt os ud i store udgifter. Vi har i året kun brugt 120.000 kr. Det er meget lidt. Vi har dog haft et lille uheld ved etableringen af andelsboligerne på den gamle grusbane. Der lå vores ledning desværre ikke hvor troede at den lå. Den måtte lægges om med en udgift på 170.000 til følge.

Vi har i flere år haft et for stort vandspil, men vi har arbejdet på at få det nedbragt. Det må vi sige, at vi har været gode til. Jeg kan og andre i bestyrelsen kan heller ikke forklarer det, men vi har af uransagelige grunde solgt mere vand end vi har udpumpet. Det burde ikke kunne ske, men det er det altså i 2006.

2006 har 31 nye tilslutninger. Det er 23 på grusbanen, 2 på Elmegården samt 6 på Holbækvej ved den gamle købmandsbutik ved skolen. Vi har pt. 1028 forbrugere.

Lidt tørre tal. Den udpumpede vandmængde i 2006 var 285.286 m3, heraf solgte vi 121.405 m3 til egne forbrugere og 170.668 til Vandfællesskabet Nordvestsjælland. Årsagen til at regnestykket ikke passer, har jeg været inde på.  

Omkring teknologien arbejder vi hele tiden på at være på forkant med udviklingen. Vores vandværkspasser har netop fået en bærebar pc med adgang til vandværket via trådløst netværk. Det betyder, at han alle steder kan koble sig op på vores data, som ligger på værkets pc’er. Udover Leif har også kasserer og formand fået nye bærebar pc’ere.

Omkring Vandfællesskabet Nordvestsjælland går det lidt op og ned. Vi leverede i 2006 70.000 m3 mindre end i 2005. Og så har vi en gammel tvist med VN om de afregnings gebyrer, som vi får fra kommunen. Den sag er nu gået i en hårknude og vi sender den til retslig inkasso. Det er kedeligt, men et nødvendigt træk.

I forhold til samarbejde med andre værker, så er der med den nye storkommune lavet et vandråd for alle kontaktudvalg i Ny Holbæk Kommune. De skal ikke have skyld for at forstyrre vores nattesøvn, der sker ikke ret meget. Det samme kan vi sige om TVK Det er nu mest et formelt organ uden meget indhold.

I forhold til fremtiden, er det vores opfattelse at vi nok skal regne med færre vandværker. Det bliver nødvendigt med større enheder. Der kommer nye tiltag, som gør at vi bliver nødt til at gøre noget på det område.  I øjeblikket er der megen presse omkring hvor mange prøver vandværker skal tage af deres vand. Det er klart, at lovændringer på dette område og andre vil få betydning for de små værker.    

Det er fortsat bestyrelsens håb, at vi stadigvæk kan leve lidt stille, men gerne sammen med andre.  

Til sidst en tak til vore samarbejdspartnere og entreprenører, selvom vi ikke har brugt dem meget i det forløbne år. 

Det var bestyrelsens beretning for 2006. Generalforsamling den 20. marts 2007

Mogens Justesen
Formand 

 

Beretning for året 2005 i Jyderup Østre Vandværk ved formanden. 

Året 2005 har også været et godt år for Jyderup Østre Vandværk. Vi har dog som noget nyt haft lidt problemer med vandkvaliteten. Ikke noget alarmerende, men nok til at vi skal gøre endnu mere for at sikre rent vand, også fremover til vore interessenter.

Året har bragt en del nye tilslutninger. Det er især på Elmegården samt ombygning af den gamle børnehave ved Skovbrynet og en ombygning af Elhøj på Emmabodavej. Så vi har i 2005 rundet forbruger nr. 1.000. Vi har pt. 1005 forbrugere.

Vi har stadigvæk et for stort vandspil, men vi arbejder hele tiden på at udbedre vores ledningsnet samt finde mulige små siver og brud. Vandspildet i 2005 har været på 14 %. Det var først på året, at vi havde det meste svind. Vi skal hele tiden være opmærksomme på vores spild og bestyrelsen ser gerne, at vi kommer helt ned omkring 5 %.

Lidt tørre tal. Vi har som nævnt i starten nu mere end 1.000 interessenter. Den udpumpede vandmængde i 2005 var 376.804 m3, heraf solgte vi 120.296 m3 til egne forbrugere og 241.950 til Vandfællesskabet Nordvestsjælland.  

Vi har haft enkelte brud, som har bidraget til vores forholdsvise store spild. Vi har i 2005 ikke lavet store ledningsarbejder, hvilket vi heller ikke forventer, at skulle lave i 2006. Vi ved dog allerede nu, at der nok bliver en del arbejde med den nye store udstykning i Jyderup Nord, samt færdiggørelsen af Elmegården samt det nye byggeri på grusbanen. Der er også stadigvæk en plan for færdiggørelsen af området ved Skovhaven, det tidligere Unico.

Igen i 2005 har vi fulgt vores kalibreringsprogram. For nuværende ved vi dog ikke om igen skal skifte hele serien. Det er jo et lovkrav, at vi skal kalibrer målerne efter et særligt program.

Vi har i 2005 fået udskiftet vores trykforøger på Dønnerupvej, ligesom vi har fået en stor opgave med styring af vores vandforsyning. Vores iltningstårn og filtrene har også fået en omgang. Vores skyllevandsbassin på arealet ved den nye vej til Jyderup Hallen er nu færdigt og ibrugtaget. Alt sammen noget der gør, at vi kan se fremtiden roligt an.

Vores elektroniske registrering af vores ledningsnet har også i 2005 været til stor hjælp i vores daglige arbejde. Det letter arbejdet med entreprenører og andre der har brug for tegninger.  Sidste år sagde vi, at næste skridt var at det kom på Internettet. Det skulle gerne blive til virkelighed inden for kort tid. I det hele taget er teknologien en stor i hjælp i dagligdagen, og vi vil også fremover være på forkant med udviklingen.

Omkring Vandfællesskabet Nordvestsjælland går det rigtig godt. Vi leverer stort set al det vand, som vi kan og må. Efter flere år med småproblemer, er det derfor godt at kunne sige, at der på den front er rimelig roligt.

I forhold til samarbejde med andre værker, så er der med den nye storkommune lavet et vandråd for alle kontaktudvalg i Ny Holbæk Kommune.  Jyderup Østre Vandværk repræsenterer Tornved i det nye vandråd.  Arbejdet i TVK går stille og roligt.  Det er nu mest et formelt organ uden meget indhold.

I forhold til fremtiden, er det vores opfattelse at vi skal have færre vandværker. Det bliver nødvendigt med større enheder. Der er kommet så mange tiltag, som gør at vi bliver nødt til at gøre noget på det område.  Der mest oplagte er jo at kigge mod Stationsbyen og Langåsen, men også Bjergby og Mørkøv kunne være muligheder.    

Det er fortsat bestyrelsens håb, at vi på trods af øgede vandanalyser, kalibreringer og øget lovkrav stadigvæk kan sende godt og rent grundvand ud til vore interessenter til en set i forhold til andre, meget billig pris. Vi gør hvad vi kan for det. Vi er jo alle forvente med godt og meget billigt vand, som kommer, når vi åbner vore vandhaner, og det skal det gerne blive ved med i mange år fremover, uden brug af kemisk eller anden rensning.  

Til sidst en tak til vore samarbejdspartnere og entreprenører. 

Det var bestyrelsens beretning for 2005.

Mogens Justesen
Formand 

 

 

 

 

Beretning for året 2004 i Jyderup Østre Vandværk ved formanden. 

Året 2004 har været et godt år for Jyderup Østre Vandværk. Året har bragt mange nye tilslutninger. Der er bygget 30 andelsboliger på den gamle Unico grund, ligesom der er bygget en del på den nye del af Elmegården. Vi er ny 999 forbrugere og venter meget snart at runde nr. 1.000. Det kunne vi jo overveje at markere.

Det store vandspild har vi fået rettet noget op på ved en gennemgang af vores ledningsnet. Vi ligger dog stadigvæk på 10.1 %, hvilket ikke er godt nok. Men vi vil fortsat arbejde for, at det bliver minimeret. Det koste jo penge, hvis spildet er mere end 10 % og vi må forvente at denne grænse i fremtiden nok ikke bliver større men tværtimod mindre. Der har tal fremme om at en grænse på 5 % var bedre, for at få vandværkerne til at optimere deres ledningsnet. Det vil selvfølgelig betyde udgifter for os og forbrugerne, men på lang sigt nok en nødvendig løsning.

Lidt tørre tal. Vi har som nævnt i starten 999 interessenter. Den udpumpede mængde i 2004 var 260.613 m3., heraf solgte vi 121.406 m3 til egne forbrugere og 121.640 til Vandfællesskabet Nordvestsjælland.  

Omkring brud har vi været forskånet for store brud i årets løb. Vi har haft en del små brud og har da også skiftet nogle dårlige ledninger fra nettet til forbrugere.

Vi har i 2004 skiftet mange målere ud, da de viser forkert. Det er et lovkrav, at vi skal kalibrer målerne efter et særligt program. Som vi sagde sidste år er problemet for meget okker i vandet. I forbindelse med en renovering af vores iltningstårn, ser det ud til at noget af problemet måske løses, men det må de næste kalibreringer vise. Vi håber at det går den rigtige vej, så vi undgår at skifte store serier af målere.

Den elektroniske registrering af vores ledningsnet som Thvilum Tegneservice har lavet til os, har vi i år fået ajourført. Vi er meget glade for det arbejde der er lavet og vi har et rigtigt godt kortmateriale både elektronisk og papirmæssigt. Det næste skridt som vi netop nu er i gang med bliver at få kortmaterialet lagt på Internettet. Så kan vores entreprenører og andre, som vi giver tilladelse, selv trække kort fra nettet uden vores indblanding. Det er sådan, det bliver fremover og jeg er glad for at sige, at Jyderup Østre Vandværk er med vognen, når det gælder brugen af teknologien, det fremgår også den interesse der er for vores hjemmeside.

En anden ting når vi er ved det elektroniske. Der kommer et lovkrav om at alle der har ledninger i jorden, skal registrer deres ledninger og give disse oplysninger videre til staten. Denne opgave har vi netop givet Thvilum i opdrag. Det er jo en lille opgave, når alt det grundlæggende er lavet.

Omkring Vandfællesskabet Nordvestsjælland er der det sædvanlige at sige. Vi har stadigvæk en del polemik med dem omkring vores levering. I øjeblikket er det en lille tvist omkring hvorvidt VN skal have del i det aflæsningsgebyr, som vi får fra Tornved Kommune. Beløbet drejer sig om ca. 10.000 kr. Af dem mener VN at de skal have ca. halvdelen. Vi har den opfattelse, at det er penge som alene tilkommer os, og har meget svært ved at forstå, at VN vil bruge så meget krudt på sådan en lille ting.

Vi bruger altså mere tid på VN i Jyderup Østre Vandværk end på noget andet, men det kan nok ikke være anderledes.

VN har bedt om et møde, og så må vi se om bestyrelsen hos os er indstillet på et sådant møde, eller vi vil lade sagen gå sin stille gang med en afgørelse i henhold til leveringsaftalen mellem VN og Jyderup Østre Vandværk.

Når vi nu er ved VN, så er VN netop nu ved at etablere skyllevandsbassin på et areal ved vandværket ud mod den nye vej til Jyderup Hallen, som er en del af Elmegården.

Omkring samarbejde med andre værker, så er der jo vores arbejde i TVK. Det går stille og roligt. I 2004 er vi blevet færdige med ringledningen i kommunen. Nu er alle vandværker forbundet med mindst et andet værk. Det giver en stor fordel med hensyn til forsyningssikkerheden.

Vi har også forsøgt at få Stationsbyens Vandværk til at indgå i et samarbejde om fælles vandværkspasser, men det afviste de hurtigt og meget bestemt. Men det fortsat vores holdning at et sådant samarbejde kunne være til gavn for alle, så derfor har vi sendt forslaget om en fælles vandværkspasser til TVK, for at høre hvad holdningen er i det regi. Med beslutningen om at indgå i Holbæk Kommune pr. 1. januar 2007 er det indlysende for os, at et bredere samarbejde vil være til gavn for vores interessenter.

Det er fortsat bestyrelsens håb, at vi på trods af øgede vandanalyser, kalibreringer og øget lovkrav stadigvæk kan sende godt og rent grundvand ud til vore interessenter til en set i forhold til andre, meget billig pris. Vi gør hvad vi kan for det. Vi er jo alle forvente med godt og meget billigt vand, som kommer, når vi åbner vore vandhaner, og det skal det gerne blive ved med i mange år fremover, uden brug af kemisk eller anden rensning.  

Til sidst en tak til vore samarbejdspartnere og entreprenører. 

Det var bestyrelsens beretning for 2004.

Mogens Justesen
Formand 

 

Referat framødet:

 

 

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 31.03.2005.

Fraværende bestyrelsesmedlem: Erik Petersen.

Formanden bød velkommen.

Ad 1: Som dirigent foreslog formanden Bruno Jentoft. Valgt.

          Dirigenten  konstaterede generalforsamlingens lovlighed uden indsigelser.

Ad 2: Bestyrelsens beretning: Formanden fremlagde beretningen, jfr. den skriftlige beretning.

          Beretningen godkendtes.

Ad 3: Regnskab: Kassereren omdelte og fremlagde det reviderede regnskab, som godkendtes.

Ad 4: Budget for 2005: Kassereren omdelte og forelagde budget, som godkendtes.

Ad 5: Valg af medlemmer til bestyrelsen. På valg var:

          Mogens Justesen - Christian Pedersen - Anders Vedel - Erik Petersen. Alle var villige til

          genvalg. Ingen yderligere forslag til betyrelsesmedlemmer. De nævnte blev genvalgt.

Ad 6: Valg af suppleanter til bestyrelsen. På valg var:

          Per Rasmussen - Steen Hjort Hansen, som var villige til genvalg. Ingen yderligere forslag.

          De nævnte blev genvalgt.

Ad 7: Valg af revisorer og suppleant: På valg var:

          Revisorer: Lisbeth Reker - Sofie Vaarbjerg. Suppleant: Lilian Pedersen. Alle var villige til

          genvalg. Ingen yderligere forslag. De nævnte blev genvalgt.

Ad 8: Indkomne forslag: Der var ikke indkommet forslag til bestyrelsen.

Ad 9: Eventuelt: Ingen fremkom med bemærkninger.

Generalforsamlingen slut kl. 20,15.

Således passeret                                                             

Som dirigent:

  ref: Anders.

 

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 30.03.2004.

Formanden bød velkommen.

Ad 1: Som dirigent foreslog formanden Bruno Jentoft. Valgt.

Dirigenten konstaterede generalforsamlingens lovlighed uden indsigelser.

Ad 2: Bestyrelsens beretning: Formanden fremlagde beretningen, jfr. den skriftlige beretning.

Formanden oplyste supplerende, at alle vandmålere skal udskiftes hver 8. år, og at såfremt det

ved kontrol af målere skulle vise sig, at flere end 2 af 16 målere viser forkert, skal samtlige

målere udskiftes.

Beretningen godkendtes.

Ad 3: Regnskab: Kassereren omdelte og fremlagde det reviderede regnskab, som godkendtes.

Ad 4: Budget for 2004: Kassereren omdelte og forelagde budget, som godkendtes.

Ad 5: Valg af medlemmer til bestyrelsen. På valg var:

Niels Olsen - Leif Hansen - Torben Madsen. Alle var villige til genvalg. Ingen yderligere

forslag til betyrelsesmedlemmer. De nævnte blev genvalgt.

Ad 6: Valg af suppleanter til bestyrelsen. På valg var:

Per Rasmussen - Steen Hjort Hansen, som var villige til genvalg. Ingen yderligere forslag.

De nævnte blev genvalgt.

Ad 7: Valg af revisorer og suppleant: På valg var.

Revisorer: Lisbeth Reker - Sofie Vaarbjerg. Suppleant: Lillian Pedersen. Alle var villige til

genvalg. Ingen yderligere forslag. De nævnte blev genvalgt.

Ad 8: Indkomne forslag: Der var ikke indkommet forslag til bestyrelsen.

Ad 9: Eventuelt: Drøftelse om vandværkets forhold i øvrigt.

Generalforsamlingen slut kl. 20,15.

Således passeret

Som dirigent:

ref: Anders.

Beretning for året 2003 i Jyderup Østre Vandværk ved formand Mogens Justesen, den 30. april 2004. 

Året 2003 har været et stille år vandmæssigt, når vi ser bort fra Vandfællesskabet Nordvestsjælland, som vi har brugt meget tid på, men mere om det senere.

Året har ikke bragt mange nye tilslutninger. Vi har i løbet af året fået 2 nye interessenter.

Det ser ud til at der også i indeværende år og de næste år vil blive brug for vand fra Jyderup Østre Vandværk til kommende interessenter i vores forsyningsområde. Vi  kan med vores øjne se at der sker noget på den gamle Unico grund, i første omgang 20 nye boliger. Der er også et byggemodningsprojekt  i gang på Elmegården, her bliver der 25 grunde. Desværre medfører denne udstykning nok at Vandværket skal flytte vores hovedledning – det bliver en stor omgang. Vi skal også lave noget på Bryggervænget, idet en af vore hovedledninger krydser Brygggervænget.

Det store vandspild vi havde sidste år, har vi fået rettet op ved en gennemgang af vores ledningsnet. Vi havde et firma – Leif Kock – til at gennemmåle ledningsnettet og herved fandt vi adskillige små sivere, som sammenlagt gav et stort spild, men det er nu lavet, og vores spild er på 9,2 %, så vi holder os under den grænse på 10 % som er grænsen, hvor vi ikke skal betale for ekstra spild.

Lidt tørre tal. Vi har for nuværende 972 interessenter. Den udpumpede mængde i 2003 var  161.170 m3.  

Antallet af brud i 2003 på vores ledningsnet var 11.

Vi har også påbegyndt kalibreringen af vores vandmålere, og her har det desværre vist sig at vores måler er faldet. Det medfører at vi skal skifte mange målere ud, da de viser forkert. Det er et nyt lovkrav, at vi skal kalibrer målerne efter et særligt program. Vi ved at problemet er for meget okker i vandet, men det vil blive meget svært og dyrt at nedbringe dette. Så vi må nok se i øjnene at det vil blive en tilbagevendende opgave at skifte målere.

Når det er sagt, skal det også nævnes at vandprøverne i årets løb har vist, at bortset fra okker, så er vores vand godt.

Den elektroniske registrering af vores ledningsnet som Thvilum Tegneservice har lavet til os, skal vi have ajourført, idet det er sket mange ting siden vi fik lavet det. Men vi har haft stor gavn af dette elektroniske materiale. Vi forventer os meget af  den nye teknik og det ser også ud til at vores hjemmeside bliver brugt en del af vore interessenter.

2003 blev endelig året hvor vandet begyndte at løbe til Kalundborg igennem de store ledninger som er gravet ned i det lokale område, så de syv vandværker i Svinninge - og Tornved kommune, som har indgået leveringsaftale med VN, kunne begynde at leverer. Det har været en meget lang fødsel, og der har været mange problemstillinger, som skulle løses. Jyderup Østre Vandværk  har lige fra starten stillet sig kritisk overfor de ting som VN lagde frem, og vi har i flere omgange været omkring Vandværksforeningen for at få medhold i vore indsigelser omkring bl.a. skylleanlæg og afregning, men nu ser vi fremad, og håber at vandet vil løbe i den fart og mængde som er med VN. Vi ser frem til at leverancen kan medvirke til at vore omkostninger bliver fordelt på flere m3 til gavn for alle.

I TVK – Tornved Vandværkers Kontaktudvalg – har vi lavet et fælles regulativ, som i løbet af kort tid vil blive omdelt til interessenter i kommunen.

Der har i den seneste tid været en del presse omkring kvaliteten af det vand, som vandværkerne sender ud i rørene til forbrugerne. Det er fortsat bestyrelsens håb, at vi på trods af øgede vandanalyser, kalibreringer, øget lovkrav stadigvæk kan sende godt og rent grundvand ud til vore interessenter til en set i forhold til andre, meget billig pris. Vi gør hvad vi kan for det. Vi er jo alle forvente med godt og meget billigt vand, som kommer når vi åbner vore vandhaner og det skal det gerne blive ved med.  

Til sidst en tak til vore samarbejdspartnere og entreprenører. 

Det var bestyrelsens beretning for 2003.

Mogens Justesen
Formand 

 

 

Referat fra generalforsamling i  Jyderup Østre Vandværk den 12. 3. 2003.

Formand Mogens Justesen bød velkommen og foreslog Bruno Jentoft til dirigent. Bruno takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet via annonce i Jyderup Posten den 25. 2. 2003.

Bestyrelsens beretning ved Mogens Justesen:

Året 2002 har modsat året før ikke været præget af den store byggeaktivitet i vores forsyningsområde. Dog er Provstevænget nu næsten helt udbygget.

Vi har i løbet af året fået 10 nye interessenter. Det ser ud til at der også i indeværende år og de næste år vil blive brug for vand fra Jyderup Østre Vandværk til kommende interessenter i vores forsyningsområde. Vi  kan nu konstaterer at Tornved Kommune er i gang med planer for flere områder i vores område. Det gælder resten af området ved det gamle rådhus på Elmegården, Unico-grunden, som nu er ved at blive ryddet efter branden sidste år. Herudover kunne Jyderup Nord også blive aktuelt. Vi glæder os over, at der er gang i boligbyggeriet, og vi vil meget gerne sørge for at folk får godt og rent vand. 

Vi har haft et for stort vandspild, hvilket vi også nævnte sidste år, men nu ser det ud til at vi er på rette spor. Vi fik et firma til at måle vore ledninger igennem i det bymæssige område. Det betød at vi fik et meget præcist billede af hvor vi skulle sætte ind. Så vi har nu repareret 4 steder, hvor vandet sivede  på Ellebjerg og Holbækvej. Det er vores plan at også det ledningsnet der ligger uden for bymæssig bebyggelse skal måles igennem. Derved skulle vi gerne komme ned på et spild unde de 10 %, som er den grænse vi må have uden at skulle betale strafafgift.

Lidt tørre tal. Vi har for nuværende 975 interessenter. Den udpumpede mængde i 2002 var 143.206 m3.  

Omkring brud har vi været forskånet for store brud i årets løb. Til gengæld fik langt om længe flyttet den ledning, der lå i baghaverne mellem Ellebjergvej og Emmabodavej ved Tværvej. Ledningen blev skudt under vej og ind til forbrugerne, det var første gang at vi prøvede denne måde. Det gik godt og nu er den gamle ledning ikke mere en tikkende bombe, der er proppet af. Det arbejde som vi nævnte sidste år omkring Unico, har vi sat lidt i bero, da vi afventer om der skal bygges på området. Hvis det er tilfældet, skal der jo føres vand frem.

Vi har dog haft et enkelt tilfælde som skyldes fortidens syndere. Ved det nye skolebyggeri kom vores hovedledning på tværs af byggeriet, og da den ikke var tinglyst – det gjorde man ikke meget brug af tidligere – fik vi en stor regning for at lægge ledningen i en betonkasse. Dermed undgik at skulle flytte en hovedforsyningsledning, hvilket ville have været meget dyrt. Også på dette punkt havde vi et meget fint samarbejde med Tornved Kommune. 

Den elektroniske registrering af vores ledningsnet som Thvilum Tegneservice har lavet til os, vil nok i den kommende tid blive lagt på vores hjemmeside. Derved kan entreprenører og andre bruge oplysningerne direkte uden at vi skal gøre andet end at give dem adgang.

Vi forventer os meget af  den nye teknik og det ser også ud til at vores hjemmeside er brugt en del af vore interessenter.

En oplevelse vi gerne havde været foruden var den første kalibrering af vandmålere, som vi fik lavet i slutningen af 2002. Det viste at vores målere ikke målte som de skulle. Det betyder, at hele den pågældende serie skal udskiftes i løbet af dette år.

Vi er også blevet mødt af et krav om at vi skal orienterer vore brugere om en masse ting. Dette har vi valgt at gøre på den måde, at vi sendte en skrivelse ud til sammen med måleraflæsningskortet i september måned. I det hele taget er der på alle områder et øget krav til vandværkerne, og selv om det til tider kan føles anstrengende og arbejdsmæssigt krævende, er det jo i sidste ende for at sikre forbrugerne og det kan vi jo trods alt vel ikke have noget imod.

Vandet vil i indeværende år efter mange års trakasserier endelig flyde til Kalundborg fra værker i Svinninge og Tornved kommune. Der har været licitation og arbejdet er godt i gang. Det kan I ved selvsyn konstaterer ved at køre forbi Marke Mølle.

Omkring Vandværkernes Kontaktudvalg i Tornved Kommune, kan det nævnes at det nu ser ud til at de sidste små stykker ringledning nu er ved at være i støbeskeen. Hvis der ikke sker uforudsete ting skulle hele kommunen være ringforbundet i løbet af 3 år.

Det er bestyrelsens håb, at vi – på trods af øget vandanalyser med mere - stadigvæk kan sende godt og rent grundvand ud til vore interessenter til en rimelig pris. Vi gør hvad vi kan for det. Vi er jo alle forvente med godt og forholdsvis billigt vand, som kommer når vi åbner vore vandhaner og det skal det gerne blive ved med.

I 2002 døde vores tidligere formand gennem mange år – Poul Christensen. Mogens Justesen omtalte det store arbejde Poul igennem mange år havde ydet for vandværket og forsamlingen mindedes Poul ved et minuts stilhed og et ære være hans minde.  

Til sidst en tak til vore samarbejdspartnere og entreprenører. 

Det var bestyrelsens beretning for 2002.

 

Regnskabet blev gennemgået af kasserer Niels Olsen og balancerede efter henlæggelser på 200.000 kr. med underskud på 23.201,92 kr. Regnskabet blev godkendt.

 

Niels fremlagde også budget for 2003 som indebærer uændret takster, som det har været tilfældet i nu 5 år.

 

Valg til bestyrelsen:

Genvalgt blev Chr. Pedersen, Erik Petersen og Mogens Justesen, nyvalgt blev Anders Vedel.

Til suppleanter blev Per Rasmussen og Steen Hjort Hansen valgt.

 

Til revisor blev Lisbeth Reker genvalgt ligesom Lillian Pedersen blev genvalgt som suppleant.

____________________                                           ___________________________

Bruno Jentoft dirigent                                                  Erik Petersen referent

 

Generalforsamling den 19. marts 2002 i Jyderup Hallen.

Velkomst ved formand Mogens Justesen.

1. Dirigent blev Steen Klink. Han konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt ved annonce i Jyderup Posten den 26. 02. 2002

2. Bestyrelsens beretning for året 2001 i Jyderup Østre Vandværk ved formanden. 

Året 2001 har været et år præget af stor byggeaktivitet i vores forsyningsområde. Vi har i løbet af året fået 30 nye interessenter. Det er overvejende på Provstevænget, at udbygningen er sket. Og det ser ud til at den fortsætter her i 2002. Desværre må vi konstaterer at Tornved Kommune ikke har været godt nok forberedte til sådan en byggesag. Der har været mange problemer med brønde der står under vand, og står forkert. Kommunen har nu endelig langt om længe erkendt deres ansvar og vil her i foråret udbedre skaderne.

Tornved Kommune vil nu i gang med at udstykke på den gamle grusbane samt området omkring Landbocentrert. Det er glædeligt, at der er gang i boligbyggeriet og vi vil meget gerne sørge for at folk får godt og rent vand. 

Vi har desværre i det forgangene år mistet en af vore store forbrugere, idet Englevaad lukkede og slukkede i foråret. Bygningerne er sat til salg, og vi kan så håbe på at der kommer et firma, der vil gøre brug af bygningerne. Ved Englevaads ophør, kunne vi desværre ret hurtigt efter konstaterer at vi har et spild, der er lige stort nok. Spildet er på 14 % og det arbejder vi på at få bragt ned. Leif og Christian lukker af for vandet i afgrænsede områder, og vi håber på denne måde at finde   frem til den eller de sivere der er i vores ledningsnet.  

Lidt tørre tal. Vi har for nuværende 945 interessenter. Den udpumpede mængde i 2001 var  144.058 m3.  

Omkring brud har vi været udsat for flere små brud overvejende på Ellebjerg. Vi har haft et større brud på Ellebjerg sidevej ved Unico. Her har vi en gammel ledning, som vi påtænker at skifte og vi er i gang med at høre beboerne om deres holdning til at lægge en ny ledning ned. Det vil jo desværre betyde, at vi skal grave i den forholdsvis nye asfalt.

Vi har også haft et brud på den ledning vi har liggende i baghaverne mellem Ellebjergvej og Emmabodavej. Det stykke vil vi gerne have blændet af her i det nye år og få lagt nye stikledningerne. Det drejer sig om få huse.

En ekstra regning fik vi også ved et arbejde på Ny Kirkevej / Elmevej. Her skulle kommunen lægge ny kloak og vi ville gene have lagt ny vandledning ned samtidig. Desværre var det svært at finde den gamle ledning, og det er dyrt ikke at vide hvor vore ledninger er, så derfor har vi fået opmålt vores ledningsnet af Thvilum Tegneservice. Det skulle gerne betyde at vi at har et bedre overblik over vore net, og det er vores håb, at vi med tiden vil få et endnu bedre materiale, i takt med at vi får registreret flere ledninger, brønde og stophaner. Ligesom alle nye ledninger med mere bliver ført ajour.

I forbindelse med ledningsregistreringen, har vi købt ny Pc’er samt software. Vi har også fået vores egen hjemmeside på adressen:  www.jyderupvand.dk – og denne hjemmeside vil vi bruge til at serviceeer  vore interessenter. For nuværende har vi lagt sammensætningen af bestyrelsen, takstbladet, vedtægter, regulativ samt ikke mindst prøveresultat fra en vandprøve. Kravene om information af interessenterne stiger og vi ser hjemmesiden som en del at denne information.  

Kravene til vandværkerne stiger også hvad prøver angår. Vi skal nok belave os på at vi fremover vil skulle dokumentere i endnu højere grad, at kvaliteten af vandet i vore rør er i orden.  

Omkring vand til Kalundborg og NOVO er vi nu derhenne, at den endelige tilladelse til øget indvinding er på plads. Vores anke blev ikke imødekommet på et meget væsentligt område. Vi havde anket over at VN fik mulighed til eksportere vand til andre områder end Kalundborg. Det samme havde Tornved og Svinninge kommuner.  Men på et andet vigtigt område fik vi medhold. Vi kan uden at skulle have en ny tilladelse lave en støttteforsyning til  f.eks. Jyderup Stationsby Vandværk på op til 85.000 m3.

Det er vores opfattelse at denne sag har været tilrettelagt sådan, at man tager meget store hensyn til NOVO og deres behov for rent drikkevand. Det er ikke for meget sagt, at NOVO ligger et forkert sted sådan rent vandmæssigt.

Men det videre forløb er nu anlægsfasen, og vi forventer, at det første vand til Kalundborg løber i rørene i august måned 2003.  

Som noget nyt har vi gennem Tornved Vandværkers Kontaktudvalg været til møde med  borgmester Jens Stenbæk og formand  for teknisk udvalg Kurt Johansen.  Det er vigtigt at vi mødes og drøfter de ting der rør sig på vandområdet. Denne gang var det beredskabsplaner og ringvandledning.  

Vi håber, at vi stadigvæk kan sende godt og rent grundvand ud til vore interessenter til en rimelig pris. Vi i bestyrelsen vil arbejde for det.  

Da Østre Vandværk de sidste par år har haft overskud, har bestyrelsen besluttet at forslå uændrede takster, selvom det vil medfører, at vi budgetterer med et underskud for året 2002.  

Til sidst en tak til vore samarbejdspartnere og entreprenører. 

Det var beretningen for 2001.

Mogens Justesen
Formand 

Steen spurgte til de 85.000 m3 som Østre vandværk har fået tilladelse til at indvinde uden at søge tilladelse. Mogens svarede, at det skyldtes et særligt vilkår i indvindingstilladelsen til at leverer vand til Kalundborg. 

3. Regnskab v/ Niels Olsen.

Regnskabet udviste et lille overskud på driften efter afskrivninger på vandværk og ledninger med 35.053,70 kr. Balancen pr. 31. 12. 2001 er på 4.234.693,13 kr.
Regnskabet blev godkendt.

4. Budgettet for år 2002 viste et underskud på 313.400 kr. Årsagen til at der budgetteres med et underskud, er at der i de sidste par år har været et godt resultat.

Der forslås også uændrede takster bortset fra, at tilslutningsbidraget forslås sat op til 10.000 kr.  Budgettet blev godkendt. 

5. Valgt til bestyrelsen blev Niels Olsen, Leif Hansen & Torben Madsen. 

6. Valgt som suppleant til bestyrelsen blev Steen H. Hansen. 

7. Til ny revisor blev valgt Sofie Vaarbjerg og som ny suppleant blev valgt Lillian Pedersen.

Dirigent:
 Steen Klink                                   Referent :
                                                        Lindy Olesen